Meet Helle Lou – Danish hair artist redefining beauty through her calm and caring being.

Mød Helle Lou – den danske hårkunstner, der gentænker skønhed med ro og nærvær

Med over 20 års erfaring i branchen og mere end et årti som selvstændig frisør er Helle Lou en sand mester i sit fag – kendt for sin rolige tilstedeværelse, sit kunstneriske blik og sin dybe kærlighed til hår.

Helle har skabt et fælles studie midt i hjertet af København, hvor nogle af byens dygtigste frisører arbejder side om side. Et rum bygget på tillid, omsorg og fællesskab – hvor kreativitet og ro går hånd i hånd, og hvor hver eneste kunde mødes med nærvær og præcision.

Det, der gør Helle særlig, er hendes rolige energi og evne til at lytte – ikke kun til håret, men til mennesket bag. Hendes tilgang er subtil, men målrettet – altid med udgangspunkt i at fremhæve det, der føles naturligt og ægte for den enkelte. Uanset om hun klipper, farver eller styler, er Helles hånd let, opmærksom og ubesværet elegant.

Vi har sat os ned med Helle til en samtale om alt det, der rører sig i hårverdenen lige nu: hendes egen rutine, det Meishai-produkt hun ikke kan undvære denne sommer – og hvilke tendenser vi kommer til at se mere af i den kommende tid. Og vigtigst af alt: hendes bedste tips til, hvordan du holder håret sundt og smukt – selv når solen står højt, vinden blæser, og sommeren tager over.

Hvad betyder skønhed for dig?

For mig er skønhed en helhed – en balance mellem krop og sind. Hår spiller en central rolle i, hvordan vi har det med os selv og hvordan vi udstråler det udadtil. Vi kender alle følelsen af at træde ud ad døren med hovedet højt og selvtilliden i behold – det er den følelse, jeg elsker at fremkalde hos mine kunder.

Når vi går mod sol og sommer, hvilke udfordringer hører du oftest fra dine kunder omkring deres hår?

Sommeren bringer lys og liv, men også udfordringer for håret. Klor fra poolen kan være hårdt for håret, og derfor minder jeg altid mine kunder om at vaske håret grundigt efter en tur i vandet. Saltvand kan derimod give en fantastisk effekt – især til krøllet eller bølget hår, hvor det virkelig kan fremhæve tekstur og bevægelse.

Hvad er dine egne bedste råd til at passe godt på håret, når solen skinner, vinden blæser og saltvandet kalder?

Jeg anbefaler altid at bruge en let serum eller olie for at bevare fugt og glans. Produkter, der nærmest smelter ind i håret uden at tynge, er guld værd – især om sommeren, hvor håret har brug for ekstra næring, men stadig skal føles let og luftigt.

Er der nogle hårtrends, du glæder dig særligt over denne sommer?

Jeg synes, vi bevæger os i en virkelig smuk retning, hvor det naturlige får mere plads. Det handler ikke længere kun om trends, men om at finde det, der føles rigtigt for den enkelte. Jeg elsker at se flere bruge deres naturlige bølger og tekstur – det giver et levende og autentisk udtryk. I salonen arbejder jeg meget med low lights og balayage – det bløde, solkysset look er stadig enormt populært! 

Hvordan ser din egen hårplejerutine ud – og skifter den, når varmen og solen tager over?

Jeg vasker mit hår cirka en gang om ugen – altid to gange med shampoo, efterfulgt af conditioner eller en plejende leave-in kur. Jeg styler med min Dyson Airwrap, som giver det mest vidunderlige, luftige resultat. Jeg bruger altid varmebeskyttelse og afslutter med serum eller olie for at sikre fugt og glans.

Hvis du kun måtte vælge ét Meishai-produkt denne sommer – hvilket ville du tage med, og hvorfor netop det?

Helt klart Meishai Heat Protection! Jeg elsker, at den hverken fedter eller tynger – den beskytter håret effektivt og efterlader det let og glansfuldt. Et must-have produkt!

Hvad eller hvem inspirerer dig mest, når det kommer til hår, skønhed og det at skabe med hænderne?

Jeg henter inspiration overalt – i naturen, i lyset, i vandets bevægelser, i menneskene omkring mig. At have mit studio midt i København betyder, at jeg dagligt møder spændende og kreative sjæle, og det inspirerer mig dybt. Jeg elsker at være nysgerrig på helheden – ikke kun håret, men hele udtrykket.

Oplev mere af Helle Lou på: Hellelou.dk

Tilbage til blog